pro-tec-img3
pro-tec-img4
pro-tec-img1
pro-tec-img2
pro-tec-img5

 

Case: PropTech Denmark

PropTech Denmark er en brancheorganisation stiftet primo 2019, som aktivt arbejder for at samle aktører i bygge- og ejendomsbranchen omkring innovation. Formålet er mere præcist at skabe opmærksomhed om og at udvide rammerne for udvikling og implementering af nye, innovative teknologier til ejendomsmarkedet. Og måske vigtigst er det at rekruttere nye, betalende medlemmer og finde nye samarbejdspartnere.

BullsEye Communication har spillet en central rolle i forbindelse med at udbrede kendskabet til organisationen gennem eksempelvis nyhedsartikler, debatindlæg, kommentarer, kronikker og baggrundsartikler.

Indsatsen har ført til:

  • 500 % stigning i antallet af artikler i medierne, jf. InfoMedia og derved en markant øget synlighed
  • Løbende omtale i Dagbladet Børsen og Berlingske Tidende samt i fagmedier som Estate Media, EjendomsWatch og Dagbladet Licitationen
  • Synliggørelse af administrerende direktør Nadim Stub, nye opgaver og strategiske partnerskaber
  • Kommunikationen var medvirkende til, at PropTech Denmark i løbet af kun fem måneder kunne rekruttere 75 nye medlemmer og rejse mere end 5 mio. kr.

 

“BullsEye Communication hjælper os hver måned med at kommunikere de budskaber ud til vores interessenter, som er strategisk vigtige for os og udviklingen af vores organisation. PR-arbejdet har skabt enorm synlighed i de landsdækkende medier, hvilket helt sikkert har gjort det nemmere at etablere os i ejendomsbranchen og ultimativt at hente funding. Lasse er dygtig til at holde fokus på opgaverne. Han følger stramme deadlines og får tingene i medierne. Det er bare solidt og kompetent arbejde med klare resultater.”

Nadim Stub

Adm. direktør, PropTech Denmark